top of page

Udvalgte projekter

Her er tre udvalgte projekter af forskellige type og skala.

Om- og tilbygning af lægehus

Status: Under myndighedsbehandling

Projektet her omhandler en om- og tilbygning til en bevaringsværdig gulstens bungalow på Sjælland. Bygningen bruges som lægeklinik og den nye tilbygning indeholder et nyt ankomstareal med indvendig trappe samt handicaplift. Derudover laves et nyt og større venteareal.

Tilbygning Østjylland

Status: Under opførelse

I Østjylland er et klassisk typehus fra 90'erne ombygget ved at inddrage et overdækket parkeringsareal til beboelse. Udvidelsen omstrukturer og forbedrer husets flow og indeholder ny og rummelig entré, samt 2 nye værelser. I samme omgang er huset pudset op og tagstene malet sorte. Derudover indeholder projektet en ny carport, samt skur der udføres i hvid puds og træ.

Konkurrence om nyt P-hus

Status: Konkurrence afgjort - ikke præmieret.

Asger Jorn Bi(l)hotel er mere end blot et p-hus. De udadvendte funktioner som nærgenbrug i stueetagen og tagfarm på taget giver huset en helt speciel karakter, som tydeligt afspejler sig på facaden.

Huset er tænkt som et patchwork af genanvendte materialer fra byen, hvor de enkelte og gedigne materialer – træ, beton, tegl og beplantning bliver indrammet i et gennemgående facadesystem. Materialerne løber langs facaderne og brydes kun af smalle lodrette elementer, som kommaer i sætninger, der bryder de horisontale bånd og danner små pauserum på facaden. Disse rum udfyldes med special designede insekthoteller, som bogstaveligt talt danner liv på facaden i alle højder.

bottom of page